Kapitel 1: Rådet

§ 1. Rådets navn er Vejle Fælleselevråd.
Stk. 2. På alle officielle dokumenter skal rådet betegnes som Vejle Fælleselevråd, jf. § 1.

§ 2. Rådet har hjemsted i Vejle Kommune.

§3. Rådets mål er at repræsentere Vejle Kommunes elever i spørgsmål, der kun kan løses kommunalt, og være sparringspartnere for de lokale elevråd i Vejle Kommune i situationer, hvor de lokale elevråd ønsker en udveksling af eventuelle erfaringer, at arbejde for skoleeleverne i Vejles uddannelsespolitiske interesser, at aktivere og bevidstgøre eleverne i kommunen, samt at fremme og styrke elevdemokratiet.

§ 4. Rådets arbejde foregår på tværpolitisk og demokratisk grundlag, og arbejdet foregår uafhængigt af partipolitiske interesser.

Kapitel 2: Medlemmer og sammensætning

§ 5. Foreningen består af 10 medlemmer, hvoraf to udgør Formandskabet, jf. § 5. stk. 4. Alle 10 medlemmer har tale- og stemmeret.
Stk. 2. Yderligere 2 er valgte suppleanter, som kan indtræde i Vejle Fælleselevråd ved fælleselevrådsrepræsentants udmelding, jf. § 6
Stk 3. Rådets medlemmer afgør ved skriftlig afstemning, hvilken af suppleanterne der indtræder i Rådet. Stk. 4 Formandskabet kan vælges blandt alle fælleselevrådsrepræsentanter, og kan enten være to Formænd eller en Formand og en Næstformand, jf. § 5. stk. 5
Stk. 5. I tilfælde af et Formandskab bestående af to Formænd, skal de to Formænd indbyrdes vælge, hvem der udtaler sig til pressen, samt hvem der tager sig af evt. afsættelse og indsættelse af fælleselevrådsrepræsentanter, jf. § 6.
Stk. 6. Som udgangspunkt tager Formandskabet sig af alle opgaver og pligter vedrørende Vejle Fælleselevråd. Formandskabet har dog mulighed for at uddelegere sine opgaver og pligter til de menige medlemmer af Vejle Fælleselevråd. Denne uddelegering kan til enhver tid trækkes tilbage.
Stk. 7. Formanden er det offentlige ansigt, og kan alene udtale sig på rådets vegne og til presse med mindre andet er aftalt, jf. § 5, stk. 5.

§ 6. Udmeldelse kan til en hver tid ske ved skriftlig henvendelse til Formandskabet.
Stk. 2. Rådet kan, i tilfælde af medlemmers udmelding i løbet af året, foretage suppleringsvalg blandt kommunens elevråd.

§ 7. Suppleanter kan deltage på møderne efter henvendelse til Formandskabet. Stk. 2. Suppleanter på Fælleselevrådsmøder har taleret, men ingen stemmeret.
Stk. 3. Suppleanter kan blive ekskluderet fra visse punkter eller møder, hvis Vejle Fælleselevråd finder det nødvendigt.

§. 8. Alle fælleselevrådsrepræsentanter er ulønnede.

§. 9. Medmindre der gives skriftlig besked om udmeldelse. Ud af de 10 repræsentanter til fælleselevrådet
vælges 5 for en 2-årig periode og 5 for en 1-årig periode. Der tilstræbes at der vælges maks. 2 fra hver skole, jf. § 6.
Stk. 2. Formandskabet fungerer indtil nyt er valgt.

§. 10. Medlemmer af Vejle Fælleselevråd kan til enhver tid fratages sin post, hvis der er flerstemmighed for det, jf. § 12

§. 11. Såfremt medlemmer med særlige poster i Vejle Fælleselevråd ikke handler i overensstemmelse med Vejle Fælleselevråds beslutninger eller mod elevernes interesse, kan der med almindeligt flertal blandt rådets medlemmer vedtages mistillidsvotum. I givet fald vælges straks nye medlemmer til de pågældende poster. De “afsatte” er herefter almindelige medlemmer af Vejle Fælleselevråd, jf. § 10.

§. 12. I alle tilfælde omkring indsættelse og afsættelse af medlemmer, hvor der er stemmelighed, er det Formandens stemme der er afgørende, jf. § 5, stk. 4.

Kapitel 3: Generalforsamlingen og valg

§. 13. Elevdagen. Indkaldelse og planlægning foretages af Danske Skoleelever (DSE) i samarbejde med den kommunale koordinator, jf. § 9, stk. 2.

§ 13. Hvert elevråd på kommunens grundskoler har ret til at være repræsenteret af deres elevrådsrepræsentanter på Vejle Fælleselevråds elevdag. Heraf har op til 4 elever stemmeret. Øvrige elever deltager uden stemmeret.

§ 14. Generalforsamlingens dagsorden skal indeholde følgende punkter:

– Formand/Formandskabets beretning
– Valg af Fælleselevrådsrepræsentanter

§ 15. Alle elevrådsrepræsentanter, der støtter og overholder § 3 samt § 4, kan opstille til Vejle Fælleselevråd.
Stk. 2. Alle, der ønsker at opstille til Vejle Fælleselevråd, har 1½ – 2 minutters præsentationer af dem selv samt deres synspunkter og ønsker for Vejle Fælleselevråd.
Stk. 3. Valg foregår ved hemmelig skriftlig afstemning.
Stk. 4. De 10 kandidater, der får flest stemmer, vælges til Vejle Fælleselevråd.
Stk. 5. De tre kandidater, der får flest stemmer, vælges til suppleanter og har mulighed for at deltage på Vejle Fælleselevråds møder som observatører, jf. § 7, stk. 1, stk. 2, stk. 3.
Stk. 6. Såfremt stemmelighed umuliggør valget mellem 2 opstillede, foretages der lodtrækning mellem disse kandidater.

§ 16. Enhver, der er medlem af Vejle Fælleselevråd, kan stille op til en Formandskabspost. Stk.2 Rådets konstituering foregår på det første ordinære møde.
Stk. 3. Valg foregår ved hemmelig skriftlig afstemning blandt fælleselevrådsrepræsentanterne.
Stk. 4. Såfremt at en stemmelighed umuliggør valget mellem 2 opstillede, foretages der en supplerende afstemning af de 2 kandidater, jf. § 16, stk. 3

Kapitel 4: Møder

§ 17. Der holdes møder efter behov. Vejle Kommunes koordinator indkalder til det første ordinære møde efter afslutningen på valghandlingen i forbindelse med elevdagen, jf. Kapitel 3.

§ 18. Dagsorden på møderne skal som minimum indeholde
– Opfølgning på sagerne fra sidste møde
– Nyt fra skolerne
– Evt.
Stk. 2. Dagsorden skal udsendes via mail/ og eller på facebook og bloggen; www.detgodeskoleliv.dk minimum 3 dage inden mødet.
Stk. 3. Hvis det § 18, stk. 2 nævnte ikke overholdes, kan der ikke træffes beslutninger på mødet.

Kapitel 5: Udvalg

§ 19. Vejle Fælleselevråds nedsætter selv relevante udvalg.

§ 20. Der kan oprettes og nedlægges udvalg efter behov.

§ 21. Udvalgenes økonomi er underlagt Vejle Fælleselevråd, og hvis en fælleselevrådsrepræsentant eller kommunens repræsentant ønsker at se et regnskab eller budget for et udvalg, skal disse fremlægges på næstkommende fælleselevrådsmøde.

Kapitel 6: Økonomi

§ 22. Alle midler, der er givet Vejle Fælleselevråd, må kun bruges på relevante interne og eksterne aktiviteter for Vejle Fælleselevråd og/eller skolernes elever. Det kan bl.a. være udgifter til møder, kontingenter, arrangementer, rejseudgifter, kurser, udgifter til hjemmeside og lignende.

§ 23. Enhver udgift til Vejle Fælleselevråd skal godkendes. Jf. § 24

§ 24. Formandskabet har i samarbejde med Vejle Kommunens repræsentant ansvaret for styring af økonomi.

Kapitel 7: Fortolkning og ansvar

§ 25. Alt hvad denne forretningsorden ikke klart foreskriver, underkastes Vejle Fælleselevråds beslutning.

§ 26. Vejle Fælleselevråds beslutninger står altid til ansvar overfor alle elevråd i kommunen.

Kapitel 8: Vedtægtsændringer

§ 27. Ændringer i vedtagen forretningsorden kan udarbejdes og foreslås af fælleselevrådsrepræsentanter eller elevrådsrepræsentanter på skolerne i kommunen.
Stk. 2. Forslagene skal præsenteres og sættes til debat på næste fælleselevrådsmøde, inden de bliver sat til afstemning.

§ 28. Ved afstemning om ændringer i Vejle Fælleselevråds forretningsorden, skal minimum 2/3 af fælleselevrådsrepræsentanterne stemme for.

§ 29. Alle kan få udleveret et eksemplar af Vejle Fælleselevråds forretningsorden.

§ 30. Denne forretningsorden er vedtaget på fælleselevrådsmødet d. og er gældende indtil næste forretningsordens ændring

Formands underskrift Vejle Kommunes koordinator underskrift